Min 22sport ormar sig (vinglar) vid låg fart och man får jobba med ratten om det är trångt. Är det inte trångt kan man låta bli att ratta och då styr båten själv fram och tillbaka. Kan någon förklara varför och vad man kan göra åt det. Kan det var så att kursen blir rakare med duoprop?

https://picasaweb.google.com/107581614640040413095/DropBox?authuser=0&feat=directlink#

Ja Willy, svaret er helt ret. Om din båt kun har 1 motor med singleprop giver montering av en drevunderdel med duoprop-propeller en stabil kurs av båten vid låg fart.
Trimflaps med vertikale sidor på 6-7 cm der vender nedad i vattnet kan ochså hjælpe en del på problemer med riktningsstabilitet vid låg fart.
De vertikale sidor fungerer som rorflader der stabiliserer båtens kurs vid låg fart. Mvh Finn.

Eller så ger man gas och planar och båten går som en dröm!! :-) Samma sak med 21:an...riktigt trist att köra i låg fart men man vänjer sig.

Fina bilder förresten :-)

Hej Willy
Kanske något bättre med Dp men problemet finns där oxå.
Jag åker Dc 21 med Dp, med dubbelmontage försvinner det.

Jag har dubbelmontage och det slingrar i deplfart, nedfällda trimplan hjälper i stort sett helt men med 0,7 knops lägre fart.

Mange syn på dette; hovedproblemet er at et planende v-bunns skrog ikke har den samme generiske stabiliteten ved deplasementshastighet som et skrog med kjøl. Dette forsterkes/utløses ved små ubalanser skapt av propellerrotasjon (mindre med duoprop), vind/sjøforhold eller upresis sentrering.

Det er til en viss grad mulig å trimme inn stabilitet ved bruk av trimfinnen under kavitasjonsplaten, bruk av trimplan eller doble motorer, men det grunnleggende problemet er at planende skrog alle har "vingletendenser" i større eller mindre grad.

Autopilot er kjekt å ha...

Håller med föregående talare. Deplacementfart på 21:an=trimplanskörning. Funkar bra.

Till alla der har skrivet innlæg her. Læs mit innlæg om trimflaps med sidoskenor. Det finns som standard på visse amerikansk producerede trimflaps. Jag har svejst vertikale rostfria skinor på båda sidor av flere sæt trimflaps med stor forbedring på båternas stabilitet vid låg fart. Virkningen bliver som 4 små ror der styrer båtens riktning genom vattnet. Kombineret med en duoprop underdel har dessa båtar åkt som på skenor efter dessa ændringer selv vid mycket låg fart. Problemet som der skrives om her er ett myckett kendt fænomen på båtkonstruktioner uten någon køl till att stabilisere riktningen genom vattnet når styrefarten er for låg.

Jag har i sin tid varit med att gøre en del tankforsøk och experimenter med modeller av många olika typer och design av erhvervsfartyg hvor fart, vindpåfrestning och kursstabilitet blandt myckett annat inngår i testene av båtskrovene. Jag vet derfor hvad ett båtskrovs bottendesign betyder for ett fartygs kursstabilitet vid låg fart och med påfrestning av vind från olika riktninger och i olika styrker.

Strøm och vind får myckett let alla planende båtskrov uten køl, monteret med en motor med SP-drev, till att gire på kursen, når båten seglas med låg fart. Detta gør derfor jævnlige korrektioner av kursen nødvendige.

Nu frågar jag om der er någon av medlemmerne der har skrivet innlæg i denne tråd om problemer med kursstabiliteten på båtar med 1 motor, har forsøgt att gøre samma ændringer med montering av duopropdrev och ændring av trimflaps med påsvejsning av vertikale rostfria styreplader som jag har gjort ?. Om någon har gjort det samma vill jag gerne høre deres erfaringer med detta. Mvh. Finn

Hej Finn/Alle
NU har jeg en 32OF tidliger havde jeg en 26 F som jeg ombyggede til en motor med singelprop og havde de samme problemer som der omtales her i tråden, da jeg en dag sad og så en udsendelse i fjernsynet om Vindsufer og de små finner de har under ders brætter og uden dem ville de ikke kunne styrer deres brætter, slog det mig at det "tricks" kunne jeg bruge til min 26F, mine trimplader var ca. 40 x 20 cm og dem lavede jeg til 40 X 40 cm fik svejset en lodret plade(styrefinne) på 20 x 40 cm under dem, justeret ind i sejlretningen, og der var skabt ro i båden. Båden sejlede snor lige og samtidig har det den effekt at den ikke driver helt så hurtig under havnemanøverne, nu har jeg en 32OF hvor trimpladerne var 46x20 og de er lavet til 46x40 og for at blive fri for den svejsning der fremkommer ved at monterer en styrefinne så har jeg fåret dem bukket i den rigtige vinkel(ud fra en bundvinkel på 20Gr.)og derved har jeg også monteret disse styrefinner, på 25cm i dybden, på min 32OF og det fungerer fantastisk. Vi holder af og sejle ved en fart på ca. 6-8 knob/SM og da sejler den snorlige og samtidig forhindre de styrfinner os ikke i at sejle max fart, så er den dejlig roilig ved havnemanøver og de store trimplader giver båden lidt mere "dovne" bevægelser.

Bare mine erfaringer på det område.
Hilsen
Gert Bollerslev

Hej Finn/Gert

Har I nogen erfaring/viden om Ruddersafe.

Hej Preben
Jeg har kigget på dette system også og kom til denne konklution, for mig handlede det om at få min båd til at styrer ligeud da det er en planede båd som jeg sejler lamgsom med, og min opfattelse af ruddersafe er at det øger styreegenskaberne/roreffekten og vil så ikke på samme måde få den ligeud effekt jeg søgte, som jeg ser det er ruddersafe godt hvis man søger et større roreffekt og vil have båden til at reagerer beder eller hurtigerer på roret/Drevet.
Men større kendskab/erfaring med det har jeg ikke.

Venlig Hilsen
Gert Bollerslev

Til Preben. Angående Ruddersafe. Jeg har tidligere bl.a. arbejdet med skibskonstruktion så jeg er godt inde i den slags. Ruddersafe-produktet kender jeg udmærket og har konstrueret noget tilsvarende, længe inden dette system kom frem herhjemme. Jeg har vel produceret og solgt 40-45 sæt til forskellige bådejere. Mvh.Finn.

Hej Gert. Meningen med mit indlæg var at spørge om medlemmernes erfaringer med de meder jeg flere gange har anbefalet bådejere med en båd der ikke er kursstabil ved lav fart, får påsvejset på hver side af trimflapspladen.
Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg her i forummet flere gange gennem årene, ud fra min baggrund indenfor det maritime område, har vejledt medlemmer i hvordan de på en enkel og billig måde kan få et planende bådskrog til at blive meget mere kursstabilt ved langsom sejlads.

Jeg har efterfølgende fået enkelte svar fra medlemmer der iøvrigt har været glade for vejledningen og tilfredse med den opnåede forbedring af kursstabiliteten. Derfor ville jeg gerne vide om andre medlemmer har haft samme positive erfaringer med min anbefalede og ret enkle ændring af deres trimflaps.
Det er tilstrækkeligt at påsvejse en lodret plade på 6-7 cm's højde i BEGGE sider af hver trimplade og i hele pladens længde, for at give en stærkt forbedret kursstabilitet ved lav fart. Den forreste lodrette kant på pladerne (mederne) der svejses på i hver side af trimpladerne, skal skæres af i 45 graders vinkel så pladen den ikke fanger plastposer eller lignende i vandet under sejlads.

På alle de ældre Coronetbåde anvendte værftet samme størrelse trimflaps. Trimflapsene på værftets store bådskrog som f.eks. 30, 31, 32 og 33 fod er derfor alt for små i forhold til hvad de faktisk skulle være for at være mere effektive. En forøgelse af selve arealet på trimpladerne er derfor absolut at anbefale for at forbedre virkningsgraden betydeligt.
Mvh. Finn 1786.

ner med trimplanen

Trimplanen ner - det vet vel alla. Om det inte spelar någon rolle att man på detta viset drar en del mere brændstof och får lågre fart gør man ju bara så.
Der er bara den skillnad att innlæggene her handler om något annat, nemlig hvad man kan gøre for at båten bliver kursstabil vid låg fart uten man får dessa två omtalade ulemper med på køpet. Mvh. Finn.

Om ni kör med dubbelmontage? Har ni tänkt på hur dreven är ställda. det skall vara "toe out". Jämför i bilen som har "toe in". Detta hjälpte mig. Mvh Nils

Hej Finn
Jeg har fint forstået dit spørgsmål/opfordring og derfor har jeg beskrevet mine erfaringer og det der for mig er positive sidegevinster, vedr. det med størelsen af styrefinnen så fungerre det fint for os, og vi har ikke flere plastposer med hjem end det vi skal have, samtidig så er det min erfaring, når jeg forstørrer trimpladerne, at der skal et mindre udslag til for at få den ønskede virkning.

Venlig Hilsen
Gert Bollerslev

Nu sitter Duopropen på plats - hoppas isen släpper snart

Nu sitter Duopropen på plats - hoppas isen släpper snart

Et sæt duoproppropeller sender altid vandstrømmene efter propellerne i en lige retning agterud i forhold til bådens længderetning. Derfor gør en duopropinstallation altid en båd, med kun een motorinstallation, meget mere retningsstabil ved langsom sejlads end en båd med singlepropinstallation. Det er en velkendt sag.

En installation med singleprop vil altid forsøge at trække båden til styrbord eller bagbord, afhængig af propellens omdrejningsretning. Dette mærkes specielt tydeligt under langsom eller middel hastighed. Dette fænomen skyldes at det ene propelblad på singlepropinstallationen altid i den nederste position arbejder i lidt dybere vand og det dermed medfølgende lidt højere vandtryk på propelbladet i forhold til når propelbladet er i øverste position og dermed arbejder på lavere vandtryk. I den nederste position arbejder propelbladet populært sagt derfor i lidt "tykkere vand" end når det er nær overfladen. Det propelblad der er i den dybeste position overfører derved den største kraft til båden. Derfor trækker en båd med en enkelt propel altid bådens agterende i samme retning som propellens omdrejningsretning hvis man slipper rattet. Mvh Finn.

Trimflaps med en styreskinne på hver side er noget jeg har skrevet om tidligere. En rustfri plade på 6-8 cm højde og 2-3 mm tykkelse der påsvejses i hver side af trimflapsene er mere end rigeligttil at give en forbedret stabilitet. Jeg har altid skåret sidestykkerne af i en 45 graders vinkel i sejlretninge så tang og andet skidt i vandet altid glider af. I andre tilfælde har jeg lavet nye rustfri plader til flapsene hvor begge sider blev bukket 7-8 cm ned i 90 Graders vinkel i forhold til selve trimpladen. Trimflaps med dette udseende kan nu købes på markedet. Der findes deriblandt flere modeller med forureningsfri elektrisk trim fra producenter i USA. Disse trimsæt er specielt designet til stabil sejlads i langsom fart i større områder med fartbegrænsning.

En rustfri svejsning lavet af en fagmand fylder ikke mere end selve materialet og giver derfor ingen vandmodstand. Min erfaring er at Coronet værftet generelt benyttede sig af for små trimflaps. Derfor har jeg i tidens løb ændret trimflapsarealet på en hel del coronetter samtidig med at de er blevet forsynet med sideskinnerne på trimpladerne. Min erfaring i dette spørgsmål er at den størrelse sideskinner jeg her omtaler, sammen med et forøget areal på trimpladerne, hidtil har givet det optimale resultat samlet set. Det har normalt altid været rigeligt til at give en meget bedre stabilitet på bådene og stærkt forbedret virkning af flapsene. Det er ikke sådan at forstå at jo størretrimflaps man monterer jo bedre virkning får man. Sådan hænger tingene ikke altid sammen i virkelighedensverden.

Store fastsvejsede plader der rager 20-25 cm ned under bunden fra de eksisterende trimflaps er efter min erfaring slet ikke nødvendig for at få den optimale virkning på Coronetbådenes trimflaps. Store påsvejsede plader i relativt tyndt plademateriale risikerer let at blive bukket skævt eller deformeret og giver desuden ikke så stor en virkning som man umiddelbart kan fristes til at tro. Det kan man let konstatere hvis man laver et regnestykke over deres påvirkning af coronettens retningsstabilitet. Man kunne sagtens klare sig med betydelig mindre. Der kan desuden risikere at blive dannet nogle forstyrrende turbolenser som giver nogle uheldige vandstrømme over så store tynde lodrette pladearealer under båden. Man behøver i virkeligheden slet ikke montere særlig store styrefinner for at påvirke vandstrømmene maksimalt under bådbunden. Tænk f.eks bare på de små trimfinner der er monteret på alle Volvodrevenes kavitationsplader til at justere selve propellerstrømmen. Mvh.

Hej Alle
Jeg har ingen bagrund for at kunne gøre mig klog på hvor stor sådanne nogle styreskinne har behov for at være, jeg har en erfaring jeg selv har gjort og det har virket fint til det jeg har haft af ønsker og ideer, at det samtidig har givet nogle sidegevinster under havnemavøvrene det er bare positivt og det har jeg viderført til min næste båd, jeg har fornyet mine trimplader i en plade tykkelse på 4 mm og årsagen til at jeg har ønsket at få dem bukket frem for at svejse styrefinnerne på er ganske simpelt, lige så snart der er svejset i noget metal så ruster det omkring svejsningen, også rustfri stål og specielt i saltvand, man kan foretage forskellige behandlinger som ikke holder evigt så derfor ville jeg gerne være fri for den svejsning ved at bukke pladen.
Jeg tror gerne at Finn har ret i det han skriver vedr. styreskinner og størrelser og de problemer der kan opstå jeg har bare ikke oplevet noget af det og det kan skyldes at vi ikke sejler maxfart men typisk omkring 6-8 knob og da funger det perfekt.
Mine erfaringer med de forstørrede trimplader er at der skal mindre udslag til for at opnå den ønskede virkning, om det er en fordel eller ej har jeg ikke taget stilling til, jeg ved bare at der funger fint til vores sejlas, og så har jeg lavede styreskinnerne så store at hvis jeg syntes de skal lavers mindre så er det ikke den store operation at skære et stykke af men forløbig er det ikke nødvendigt.

MVH.
Gert Bollerslev

Hej Gert. Det jeg svarer gælder for mine erfaringer med forskellige både der har været lidt slingrede ved lav fart. Ved høj fart har de færreste både jo problemer med at være kursstabile. Mvh Finn.

Hej Gert. Det menigmand kalder rustfrit har ikke altid særlig meget med rustfri svejsning eller rustfrit materiale at gøre. der er tit svejset med et forkert tråd eller elektrodemateriale når en svejsning danner rust.
Jeg har gennem mit tidligere job som rederiinspektør hos et par tyske rederier arbejdet en del med kemikalietankskibe og der er ALT i tankene af syrefast rustfrit stål. Dette gælder selvklart også alt hvad der hedder svejsninger. Disse skibe transporterer alt i flydende væsker lige fra alle slags syrekoncentrater, juice, rødvin, portvin, alle slags kemikaler til industrien osv, osv. Derfor må INTET materiale i disse skibes tankområder kunne ruste. dette gælder selvfølgelig også alle svejsesømme. Det samme gælder alle steder i mejeri og fødevareindustrien. Jeg tror f.eks næppe at ARLA ville acceptere een eneste rustplet i deres tekniske anlæg.

Hvad menigmand kalder "rustfrit" er faktisk ikke altid særlig rustfrit. Alt afhænger af prisen. Derfor kan man undertiden risikere at se en såkaldt "rustfri" svejsning eller et stykke rustfri plade, der er brun af korrosion og rust efter et kort stykke tid, specielt hvis materialet har været udsat for et agressivt klima eller hvis svejsematerialet (tråden eller elektroden) er forkert valgt.

Nu skinner solen her i Næstved så jeg skal ned i båden og have luftet ud. Kaleschen skal også have skifte et par lynlåse
kan jeg se. Nu må vi jo så bare håbe at det er foråret der kigger frem. Mvh Finn