Hej! Vår batteriladdare packade ihop i helgen....Har 6 st 70 Ah batterier (2 start & 4 förbrukning) Vid underhållsladdning laddas alla 6 samtidigt sedan har jag knivbrytare som bryter bort startbatterierna när jag ligger på öar utan landstrom så jag vet att jag alltid kan starta. 6 x 70 Ah = tot 420 Ah. När jag läser i broschyrer om batteriladdare står det angivet "passar för batterier upp till 150 Ah eller 300 Ah" Måste man upp på en ännu större laddare. Hade tänkt mig en som ger 15-20 A. Idag sitter det en "vanlig" 10 A laddare. Vad sitter i era båtar? MVH/Magnus Stern

Hej Magnus. Du har en lidt dårlig installation. Jeg skal forsøge at hjælpe dig. Det er noget du selv kan gøre og koster inte mycket. Punkt 1: Du har ret med din lader. 10 Amp. lader er for lille til så stor batterikapacitet. Dels fordi du har lidt spændingsfald i ledningerne og dels fordi du sjældent får effektivt 10 Amp fra laderen på batterierne. Den kan ikke lade 4 stk. 70 Amp batterier op i rimelig tid uden at man må starte motorerne lidt for at hjælpe med ladningen om man anvender lamper, varme(oliefyr) køl og tv eller andet eludrustning i længere tid. Derfor gør du rigtigt i at bytte til den større lader som du selv foreslår. Punkt 2 : Nu kommer den egentlige forbedring. Forbind ALLE 6 batteriers MINUS poler med det sædvanlige kraftige kabel. De 2 startbatteriers PLUS poler forbindes med samme type kabel. Der fra føres et kabel gennem en hovedafbryder til startmotorerne. Man kan vælge at skille de 2 motorers strømkredse ved at undlade at forbinde PLUS på de 2 startbatterier, men istedet føre PLUS kablet fra hver af de 2 startbatterier over hver sin hovedafbryder til hver sin startmotor. NU forbinder du de 4 forbrugsbatteriers PLUS poler med det kraftige type kabel og derfra gennem en hovedafbryder til en tilslutningsboks med sikringer hvor du har alle dine forbrugssteder, lamper, køl og lignende tilkoblet. Fra forbrugsbatterierne fører du et MINUS kabel af en dimension på minimum 6-8 mm2 (eller mere- afhængigt af længden på kablet), frem til en fælles tilslutningsskinne (Kobber) hvor alle forbrugssteders MINUS kabler er påkoblet. NU har du en situation hvor der ingen forbindelse er mellem dine startbatteriers PLUS poler og PLUS polerne på dine forbrugsbatterier. På et ca. 6 mm2 kabel mellem PLUS polerne på dine startbatterier og PLUS polerne på forbrugsbatterierne monterer du et ELEKTRONISK SKILLERELÆ og VUPTI--- nu lader dine motorer på alle 6 batterier når motorerne er igang og når de standses frakobles forbindelsen automatisk mellem startbatteriernes PLUS og forbrugsbatteriernes PLUS og du vil kunne starte uden problemer selvom forbrugsbatterierne er totalt afladede, fordi du nu har 2 helt adskilte strømforsyninger i din Coronet. Det eneste der koster lidt penge er det elektroniske skillerelæ, men du bliver ikke ruineret. Good luck Magnus. Mvh. Finn 1786.

I min Coronet har jeg gjort det slik Finn beskriver, men jeg mener man bør opp i 16mm2 kabel for ikke å tape for mye spenning. Det er også viktig at man tar hensyn til at skillereléet minkser spenningen med ca. 0.5 volt, så man bør ha en regulator som tar hensyns til dette. Uten en slik regulator vil man aldri kunne få toppladet batteriene. I praksis går ladingen fra den ene dynamoen direkte til forbruksbatteriene (2x200amp), mens den andre går via at skillerelé og lader både start (1x75amp) og forbruksbatterier, samt hindrer at startbatteriet ikke tappes for strøm når motorene ikke går. Ladekabelens tykkelse, lengde og skillerelé er med på å bestemme hvor mye spenningstap man får fra dynamoen og frem til batteriet. Jeg har lest et sted at man bør ha en landstrømslader som gir ca. 10% av batterikapasiteten. I mitt tilfelle bør det derfor være 40 amp. Med en løsning som beskrevet over, skal det normalt aldri være behov for å ha landstrømslading til startbatteriet fordi dette lades raskt opp av dyanamoen og vil stort sett være fulladet.

FINN- det ble mye å holde styr på her . Kunne du legge opp en skisse som illustrerer hvordan du du gjør dette?
(1 bilde >> 1000 ord !)

20 A Räcker bra (vid 14.5V) om du har tid att ladda, typ ett (par) dygn i ditt fall. En större laddare kräver mer ström (230V 10-16A) det finns sällan vid bryggor, och defenitift inte vid gästhamnar.

Det var så mye problemer med lading i min 24Midi at jeg måtte gjøre noe med strømmen i hele båten. Jeg fant et firma som heter Skyllermarks Pressar som lager ferdige løsninger på skille-releer, plint'er, kabler, osv. Må si at jeg er kjempefornøyd med resultatet! ...og der anbefaler de ikke mindre enn 35mm2 kabler noen steder, og gjerne 50mm2 over lengre distanser og mot startmotoren/dynamoen.
Idar: De har et flott koblingsskjema på sin hjemmeside, se link.

Øystein

http://www.skyllermarkspressar.se/schema2.html

För det första, som många redan påpekat, att laddaren inte ger så många ampere betyder inte att en stor batteribank inte kan laddas, det kan den. Men det tar längre tid. Ger laddaren 10 A så tar det (teoretiskt) 7 h att ladda upp ett 70 Ah batteri.

I min OF 32 har jag byggt upp elsystemet enligt följande och det har funkat kanon för mig. Motorerna är helt separerade från varandra och har varsitt 60 Ah startbatteri. Sedan har jag två batteribanker med förbrukningsbatterier. Varje bank består av 2 st batterier a' 80 Ah. Varje bank laddas separat via skiljerelä från varsin motor. Med en brytare väljer jag vilken förbrukarbank som jag använder till hushållsström.
På detta sätt har jag en reservbank vid långliggning, och jag har koll på när jag förbrukat "hälften"

Jag har tre st laddare ombord vid landström. 2 st 3.6 A c-tek och en större som ger 20 A. Jag kan enkelt genom att flytta en kontakt i en plint välja vilka batterier jag önskar ladda med landström.

utmerket øystein -

Undskyld Ole men du har mange fejl i dine teorier. Jeg forklarer hvorfor, uden at gå for dybt i formler og beregninger da det komplicerer indlægget unødigt. De kraftige kabeltyper som alle ved skal anvendes fra startbatterierne til motoren, skal udover dette formål bruges til at forbinde batterierne efter min beskrivelse i forrige indlæg. du behøver heller ikke 16 mm2 kabel til din ladestrømskabler da disse kun skal belastes i kortere tid med max ca. 70-80 ampere ladespænding fra din generator og da slet ikke med så korte længder kabel mellem generator og batterier som i en båd hvor batterierne ofte står ganske tæt på motoren .( Jeg vil gerne skrive formlen op til dig hvordan du beregner kabeldimensioner om du vil lære det). Vore biler har ikke mere end max 6-8 mm2 kabel fra generatoren og mange har batteriet placeret længere væk, f.eks. i bagagerum og andre steder, f.eks. i nogle B.M.W. modeller og i mange varebiler. En regulator som du omtaler, anvendtes før i tiden men er unødvendig i det system jeg beskriver. Desuden er det forkert når du skriver at et skillerelæ altid vil give spændingstab. Det gør kun de gamle typer relæer man brugte før i tiden. Jeg taler om et moderne elektronisk skillerelæ af f.eks type Septor der erstatter diodebroer og IKKE giver noget tab men kun har et egenforbrug på 10 til 250 milliampere og det er så lidt at det er ingenting at regne med. Desuden åbner det først for ladning på forbrugsbatterierne når startbatterierne er ladet op til 13,5 volt, det vil sige fuldt opladede. Dette forudsætter at man har fulgt min monteringsanvisning. Glem også lige hvad du har har læst et eller andet sted om landstrømslader der altid skal være på 10% af batterikapaciteten, det er ren teori. Vi taler jo ikke om erhvervsfartøjer der ofte har en del udrustning aktiveret når de ligger i havn og hvortil de bruger strømmen fra deres batteriforsyning. Der findes ikke mange lystfartøjer med så stor ladekapacitet fra deres landstrømslader og det er da heller ikke nødvendigt. En 40 amp. lader er vildt overdimensioneret for at have nødvendig ladestrøm til et lystfartøj ved stilleliggen uden noget forbrug af betydning. En lader på 12- 15 amp. er rigeligt. Den skal kunne stoppe eller reducere ladningen automatisk ved fuldt opladede batterier. Det kan rigtig mange ladere. Iøvrigt har batterier med tiden ofte en svag selvafladning og i fugtigt klima kan dette forøges ved krybestrøm såe-- hvis du ligger længere tid uden at lade af og til, så batterierne bliver aktiveret, er det jo slet ikke sikkert at du kan starte "så du rask kan lade startbatteriet opp". Det forudsætter jo som bekendt at der er tilstrækkelig strøm på batteriet før du kan starte. Det sikrer man kun ved at lade lidt en gang imellem. Om vinteren holdes batterierne i god kondition ved at aflade dem med en lille 5 watt pære og lade dem op igen når de er næsten afladede. Alt dette har jeg skrevet for at så mange som muligt har en chance for at forstå lidt mere om el i deres båd uden at der skal for meget matematik blandes ind. Mvh . Finn 1786

Hejsan alle. Jeg lægger imorgen ind et enkelt og let overskueligt elskema over mit forslag til installation med alle korrekte kabeldimensioner og dele indtegnet så man let kan lave sin egen båds elsystem og anvende skemaet UANSET hvor man har placering af batterier, generatorer og øvrige tilslutningssteder. (Det vil derfor være nødvendigt for mig at beregne ændringer af nogle af kabeldimensionerne beskrevet af mig tidligere hvis alle slags både skal kunne bruge skemaet) Mvh. Finn 1786.

Takk for informativ tilbakemelding. Imidlertid virker det svært fustrerende å få forskjellige svar avhengig av hvem man spør. Det ser ut til at alle, bortsett fra de som selger landstrømsladere, er enige i at man i fritidsbåt med 3-400 amp batteribank kan greie seg fint med en 15-20 amp lader. Jeg kjøpte nylig et skillrelé av typen Bosch 75amp og har 70 amp dynamo. Styringsstrømmen er koblet til D+ (samme som tenningslampen) og (-) på dynamoen. Videre går det en 16mm2 kabel fra dynamoens ladeuttak til reléet (startsiden). Derfra går det videre to 16mm2 kabler til start og forbruksbatterierne, men er koblet på forbruksiden av hovedstrømsbryterne (en til hver krets). Spørsmålet er: 1. Hvordan kan strømmen fra startbatteriet "krype" rundt i båten med en slik tilkobling når hovedstrømsbryteren er koblet fra? 2. Er midt skillerelé av den "nye" typen som ikke reduserer spenningen med ca 0,5 volt? Den 2. dynamoen er koblet direkte på forbruksbatteriene (som er seriekoblet) og har en lengde på ca 2 meter. I dag brukes en kabel på 20mm2. Hvor tynn kunne den ha vært uten å få spenningsfall? Du skriver at ved vinterlagring kan en batteriene tappes for strøm for så å lades opp igjen. Iflg. mine kilder regnes t batteri som "tomt" ved 11.7 volt hvilespenning, men finnes det andre synspunkter på dette?
Mvh. Ole 1745

Hej Ole. En lader på 15-20amp er rigeligt til vores brug, lyt ikke på andet. Dit skillerelæ er ikke et af den spændingsbestemte type som jeg omtaler, men er den almindelige type der lader direkte på dine startbatterier men åbner for ladestrøm til forbrugsbatterierne så snart den får styrestrøm fra generatoren, det vil sige så snart motoren kører, og den fungerer derfor som et almindeligt relæ med styrestrøm. Den type jeg omtaler har den fordel at den først åbner til ladning på forbrugsbatterierne når spændingen på startbatterierne er oppe på 13,5 volt. Den prioriterer altså startbatterierne først og er altså spændingsstyret , det vil igen sige at det er spændingen på dine startbatterier der bestemmer hvornår der lades på forbrugsbatterierne. Dit kabel er Ok når vi tænker på at det er 2-3 meter og der også skal være en vis margen for lidt ir eller korrosion ved forbindelserne. Ole det var svar på spørgsmål 2. Nu tager vi nr. 1. - Krybestrøm. Som bekendt er vand eller fugtighed en udmærket leder for strøm. Hvis et batteri er monteret et sted hvor kold og fugtig luft eller tåge og dis kan komme i forbindelse med det, kan der på batteriet som på resten af båden danne sig en svag fugtig overflade ligesom f.eks. dug på bilen. Smuds på toppen af batteriet forværrer denne tendens og holder på fugtigheden. Hvis luftfugtigheden er høj og temperaturen er lav er alle betingelser tilstede. Igennem denne fugt ledes der en meget svag strøm fra batteriets plus og til den negative pol, eller ganske enkelt ud i et større område hvor den aflades til omgivelserne. Med et ohmmeter kan man undertiden måle en lidt mindre modstand mellem pluspolen og toppen på et batteri hvis de forhold som jeg har beskrevet er tilstede og danner en svagt ledende overflade. Derved kryber strømmen fra dit batteri ganske langsomt væk. Populært kaldes fænomenet "krybestrøm" og er altså helt uafhængigt af om du har koblet din hovedstrømbryder fra på kablet til batteriet. Det var det. Angående batterier i vinterdvale. Det gør ikke så nøje hvor langt ned du aflader batterierne i spænding, det vigtigste er at du aktiverer dem. Tipset med en 5 Watt pære forbundet til polerne er en god ide. Du kan samtidig lade et almindeligt billigt tidsur tænde og slukke en lille lader tilkoblet batteriet ½ til en hel time i døgnet, lidt afhængig af lader og hvor meget du aflader batteriet. Det behøver ikke være fuldt opladet men motionen for det er vigtig da et uaktivt batteri hurtigere nedbrydes og mister kapacitet. De 11,7 volt er ikke nødvendigvis gældende i alle tilfælde det er lidt højt sat. I hård frost falder vægtfylden i batterisyren og du er næsten dernede omkring i spænding når du vil starte din bil en vintermorgen. Jeg ved ikke hvor du har det tal fra, men meget afhænger af batteri type og effekten det kan give fra sig. Et startbatteri skal kunne give næsten fuld effekt fra sig i ret lange tid før det så dropper ret brat i effekt. Derimod er et forbrugsbatteris effekt er jævnt faldende fra topeffekten men er brugbart længere tid . Mange batterier er derfor anvendelige til deres formål ned til ca.10 volt og mange ting som f.eks. nogle oliefyr kan virke under 11 volt før automatikken stopper det. Var det svar nok Ole? Mvh. Finn 1786

Igjen takk for informativt svar. Sitter med en bok som heter "Strøm om bord", "Håndbok om elektrisitet i fritidsbåter av Jon Winge" fra 1997. Vedr. hvilespenning, siterer jeg fra boken:

"Når batteriet hviler og hverken blir ladet eller belastet, forteller HVILESPENNINGEN hvordan det står til. Tidels volt er avgjørende. - 12.7 V = fullt batteri, - 12.3 V
= halv kapasitet, 12.0 V = ca en tredel tilbake, batteriet må lades omgående. 11.7 V = helt flatt og kanskje ødelagt batteri. Det kan muligens reddes ved øyeblikkelig lading om det ikke har stått for lenge, men får i så fall varig kapasitetstap."

Vider står det om "Forbruk uten lading":

" 10.5 V = farlig lavt eller meget stort forbruk, 11.5 V = lav kapasitet eller stort forbruk, 12,5 V = alt vel.

Spørsmål: Er det stort sett enighet om disse tallene i fagmiljøet?

Mvh Ole 1745

Hallo Ole. Undskyld men det er tilsyneladende skrevet af en forfatter eller journalist uden noget videre praktisk uddannelse eller erfaring indenfor området men benytter sig af nogle teoretiske tal. Sikkert i den bedste mening. Tilsyneladende er det skrevet af en person der ved noget om noget. Jeg mener at bogens forfatter er ret langt fra virkelighedens realiteter. For at illustrere dette har de fleste vel oplevet biler eller både hvor man har glemt at slukke for noget der bruger strøm, lygter på bilen, radio, indvendige lamper i båden o.s.v. Resultat : batteriet har været totalt tømt så man kun har kunnet måle ganske ubetydelig eller ingen strøm tilbage på batteriet. Batteriet er til at lade op igen uden problemer, men ikke alle ladere kan lade et totalt afladet batteri op fra bund. Afsnittet om HVILESPÆNDINGEN vil jeg kalde ubrugeligt og uden realitet. Glem det , tallene ligeså. Et batteris hvilespænding afhænger f. eks fuldstændig af temperaturen, da vægtfylden og dermed spændingen afhænger totalt af denne. Et frost koldt batteri har altid som følge deraf altid lav spænding. Spændingen på det kan hæves betragteligt ved at tage batteriet ind i varmen således at vægtfylden øges. 11,7 volt på batteriet betyder IKKE katastrofe og heller IKKE varigt defekt i form af nedsat kapacitet. Kun længere tids afladet tilstand er skadeligt for et iøvrigt sundt syrebatteri, da pladerne i det belægges og langsomt nedbrydes. Der er idag gelebaterier i handelen der er meget mere robuste og stabile, men som så meget andet specielt grej koster de ret meget. ,Afsnittet : forbrug uden ladning er stort set rigtigt. Alt det foregående er KUN teoretisk og ikke hvad jeg har oplevet gennem min uddannelse, arbejde og erfaring indenfor området med mere end 30 års praktisk arbejde i den virkelige verden. Så Ole, læs bogen og tag hvad der står med et gran salt og brug din egen fornuft. Mvh Finn.1786.

Det du skriver virker veldig logisk. Alle har jo opplevd at et bilbatteri har vært utladet og så blitt ladet opp igjen uten merkbare problemer. Men er det forskjell på tradisjonelle bilbatterier og såkalte forbruksbatterier som kan være av betydning i denne sammenhengen? Forfatteren er en kjent båtentusiast med gode maritime kunnskaper, men han er vel neppe elektroutdannet. Boken er nok en "innføringsbok" for nybegynnere og jeg antar derfor at han bevisst skriver med "store bokstaver" for å få frem budskapet. Den tidligere eieren av min båt, hevder at dersom jeg sørger for at hvilespenningen aldri går under ca. 11.7 V så vil batteriene kunne holde i minst 7-8 år fra de er nye, ved "normal" sommerbruk. Høres dette realistisk ut? I handelen finnes mange forskjellige batterimerker, og enkelte er omkring dobbelt så dyre som andre. Sønnak og Varta var blant de dyreste da jeg skulle kjøpe forbruksbatterier i år, og jeg endte opp med et mindre kjent merke til halv pris av hva Sønnak skulle ha. Er det kvalitetsforskjeller på batterier av betydning for vårt bruksområde? For 2 stk. 200 amp batterier betalte jeg NOK 4200.-. De samme batteriene til Sønnak ville ha kostet ca NOK 8000.-. Har det noen praktisk betydning om man f.eks seriekobler 4x100amp batterier kontra 2x200amp?

Mvh Ole 1745

Hej igen igen Ole. Angående om forskel på batterierne har nogen betydning -Nej. Du skal blot huske at der på et bådbatteri altid skal være udluftningsslange til det fri, evt. fra batterikassen hvis der findes en sådan, da der dannes eksplosiv gas under ladning. Ole hvad jeg skriver gælder alle typer syrebatterier. Det er sikkert rigtigt at forfatterens bog er skrevet for at hjælpe folk der intet ved om el i båden, den giver jo en ide i grove træk hvad det handler om, men han skal blot holde sig fra de præcise oplysninger om f.eks. spændingsforhold(da disse kan variere rigtig meget) og skrækbilleder om ødelæggelse af batterier, da det kan være mere vildledende end vejledende. Ellers er det jo iøvrigt fornuftigt at lave en håndbog til sejlerne om emnet . Den tidligere ejer af din båd er en fornuftig fyr, men igen skal jeg sige at om hvilespændingen ligger på 11,7 volt, 11,5 eller 11,9 spiller ingen rolle. Det vigtigste er at batterierne holdes velopladede i sæsonen hvor de bruges en del, det er jo nok også det han mener. Det slider hvis der skal lades for hårdt på dem fordi de kommer for langt ned i spænding hele tiden. Om vinteren aktiveres de som jeg har beskrevet, da levetiden på batterier forlænges hvis de populært sagt motioneres. Ingen har nogensinde kunnet sige hvor længe et batteri kan holde, det kan variere utrolig meget, men hvis du retter dig efter hvad jeg skriver her har du gjort det bedste for batterierne du kan. Det er ikke nødvendigvis de dyreste batterier der holder længst. Batterier i mellemprisområdet kan være fuldt ud så holdbare. Indenfor batteriområdet er der jo også "mærkevarer" der sælges på navnet og en kostbar markedsføring. Der ligger også ret så høje avancer hos nogle af de kendte mærker. Det kan undertiden være den reelle årsag til at et værksted eller forhandler anbefaler mærket. Du kan jo regne på hvad du selv synes der er bedst - at købe batterier til f.eks. 35-40% af prisen på en dyr mærkevare og måske kun have 65-70% levetid på dem i forhold til de dyre mærker. Set i dette lys giver de billigere batterier på sigt faktisk den bedste økonomi. Sammenkobling (minus til minus og plus til plus)af nogle mindre og betydelig billigere batterier for at få den ønskede kapacitet kan udmærket lade sig gøre i vores lystbåde. Du får muligheden for at skifte et enkelt batteri ud for billige penge om det skulle svigte. Du kan ikke på et stort batteri i plastkasse skifte en blok(celle) der svigter. hele batteriet må som regel ud. Med flere mindre batterier får du også fordel af at kunne fordele placeringen af batterierne i båden og de vil vægtmæssigt være langt mere håndterbare. De store batterier er oprindelig tænkt til anvendelse på steder hvor man har behov for langt større batterikapacitet end vi har brug for i vores lystbåde og som regel er batterierne desuden koblet som 24 volt anlæg . Man kan derved undgå at have en større mængde mindre batterier med dertil hørende mange kabelforbindelser der kan svigte et eller andet sted. Men vi taler altså her om erhvervsfartøjer, større lastbiler og lignende. Mvh. Finn. 1786.

Glimrende. Takker for utfyldende svar. Mvh Ole. 1745

Hejsan! Har samma antal batterier som du i en 32 OF fast startbatterierna laddas av Generatorerna enbart. Har delat på förbrukargruppen dvs har kopplat batteriladdaren (15 amp) samt en solcell till en batterifrånskiljare där jag laddar grupp ett eller grupp två alt. båda. Det funkar fint. Har ett skiljerelä till varje sida ( ett start två förbr.)... Mvh Tony

Hei Tony. Hva oppnår du med å dele fobruksbatteriene i to deler? Er det for å ha kontroll på strømnivået? Jeg har installert et kombinert volt/amper-meter til batteriene slik at jeg til enhver tid kan se på forbruk og spenning. På den måten har jeg full kontroll. Har nettopp bestilt en ny 20 amp lader, og den skal jeg koble direkte til forbruksbatteriene (som er seriekoblet). Videre har jeg fra før også solcellepanel, men synes den tar for stor plass så den ligger hjemme. Men den er sikkert god å ha på langtur. I tillegg har jeg alltid med et strømaggregat som kan lade batteriene om nødvendig, så det skulle være nok strøm om bord.
Mvh Ole 1745

Hej Tony. Du har et unødvendigt kompliceret system. Om du har delt startbatterier og forbrugsbatterier op i 2 grupper hvor du lader fra motorerne på startbatterigruppen og har et ELEKTRONISK skillerelæ mellem denne gruppe og forbrugsbatterierne er det alt rigeligt. (Hver gruppe skal være seriekoblet). Du kobler så din batterilader (eller evt. også solcelle) direkte på startbatterierne og vil derfor altid lade på ALLE batterier i båden når du ligger stille. Startbatterierne vil da ALTID først blive ladet fuldt op (13,5 v) før der automatisk bliver koblet over og ladet på forbrugsbatterierne, som jo må siges at være 2 prioritet i forhold til startbatterierne. Er du den forsigtige type køber et lille billigt transportabelt strømagregat, så kan du altid lave strøm til ladning, hvis alt andet svigter, præcis som Ole har gjort. OF 32 var jo iøvrigt oprindelig monteret med et lille Honda strømagregat. Mvh. Finn. 1786.